Little Miss Phoenix var så venlig at spørge til, om der var nogen herovre. Og det er der. Jeg er hverken forulykket eller blevet bortført til udlandet. Og har haft en fantastisk dejlig sommerferie.
Men denne blog er dog ikke bemandet i samme omfang som før sommerferien. Ja, jeg kan godt se, at der nærmest er spildt en blogaward på mig, når jeg bare forsvinder ud i sommerlandet og ikke har givet lyd fra mig i flere uger. Og faktisk har jeg ikke engang levet op til mig eget løfte om at få ordnet mine blogaward-forpligtelser endnu - men det er ikke glemt! (Bare udskudt)
Jeg holder en lille pause fra både andres og min egen blog. Men jeg lurer dog stadigvæk lidt sporadisk i krogene.
Jeg har masser at fortælle, men lige for tiden, har jeg simpelthen bare ikke lige lyst til at deltage aktivt i bloglivet.
Jeg har tidligere undret mig over, at meget aktive og populære bloggere pludselig fra den ene dag til den anden enten holder lange pauser og/eller forsvinder helt uden at sige farvel, som f.eks. Cocktails & Damer. Eller som f.eks. Kapster, der godt nok sagde 'Farvel og Tak', men efterlod sig en hærskare af undrende læsere, der følte sig snydt og forladt alt for tidligt.
Og ikke fordi jeg på nogen måde kan hamle op med disse to eksempler, som den rookie-blogger, jeg stadigvæk er, men nu forstår jeg det godt lidt alligevel. Jeg har også brug for en pause fra 'mit andet jeg', mens mit IRL-jeg fordøjer sommerens oplevelser og kommer godt igang med det travle arbejdsliv igen.
Og for lissom at samle lidt op på historien om Den Københavnske Storkunde-Repræsentant for de nysgerrige: Det er jo helt vildt, som tilfældighedernes spil satte gang i den sag! Nærmest et helt uvirkeligt forløb. Men status ligenu er, at jeg har haft nogle fantastiske og dejlige dage med ham på hans matrikel i Kbh i løbet af min ferie. Og der er ingen tvivl om, at vi skal se mere til hinanden. Til trods for den geografiske afstand, så virker det som, at vi begge synes, der skal koges mere supppe på projektet. Dejligt, at der er enighed om den sag. Og dejligt, at der er andre end mig, der tør tage en geografisk udfordring op for eventyrets skyld. Date nummer 3 kommer til at foregå hos mig - og det er så også 3. by, vi mødes i. Er der nogen forslag til by nr. 4 til date nr. 4? :-)
Nå, men jeg må tilbage til min blog-pause. Virkeligheden venter.
Jeg står lige på tærsklen til min sommerferie - kan se den forude, men er ikke blevet sluppet løs i det forjættede sommerland endnu. Men det er i morgen eftermiddag, at det sker. Og lørdag formiddag tager jeg toget mod nye horisonter.
Ja ok, faktisk er feriens første horisonter så overhovedet ikke nye, men det lød da så smukt og poetisk, ik? :-) Jeg skal nemlig 'bare' starte ferien med familiebesøg i min barndomsby, som ligger sådan ca. 3 timers togkørsel herfra - mod øst. Men ugen efter går det til gengæld for alvor løs mod nye horisonter, der ligger ca. 3 timers flyrejse herfra - mod syd. Lur mig om ikke, at der nok skal komme yderligere info om det på et andet tidspunkt.
Jeg har haft en god uge på mit job. Omend den er foregået i slowmotion. Det er selvfølgelig kedeligt at sidde og svede blandt omkring kun 25-30 personer i en stor kontorvirksomhed, hvor der dagligt er plads til ca. 500 travle medarbejdere fordelt på 3 etager, og hvor man i disse dage uden konsekvenser kan løbe rundt på gangene og slå vejrmøller og/eller spille minigolf, hvis man har lyst. Det har jeg dog ikke haft, men til gengæld er det lidt sjovt, at dem, man møder rundt omkring på de mennesketomme fællesarealer, tilsyneladende alle har smidt skoene og tuller rundt på bare fødder. Det er i hvert fald ikke noget, man ser til daglig. Jeg prøvede det også selv idag. Jeg går altid med 'kontorsko' med lidt hæl, som man klaprer rundt i på de lakerede trægulve, så man kan høres i lang tid, før man ankommer. En af mine tidligere kærester kaldte mine favoritkontorsko for mine 'myndighedssko', fordi jeg altid blev lidt mere alvorlig, når jeg fik dem på. Men det var rigtig hyggeligt at være barfodet og sommercasual idag. Jeg mødte så på et tidspunkt en af kontorcheferne ved en kaffeautomat - han var ubarberet og i shorts. Lidt sjove antropologiske observationer man kan gøre sig, når temperaturen stiger, og folk allerede mentalt er stukket af på ferie.
Og så fik jeg stor ros af chefen, inden han gik på ferie. Han synes, at min værdi for afdelingen er stor, at det virker som om, at jeg trives, eftersom jeg fortsat yder en stor og motiveret indsats i det daglige, og så får jeg ros af samarbejdspartnere og kunder. Det sidste blev jeg virkelig oprigtig glad for. Jeg fik nemlig tilmed en mail fra en af de faste kunder, der ønskede mig god ferie fra næste uge, og han ville bare lige sige, at han fortsat var rigtig glad for vores samarbejde, fordi jeg er så imødekommende og hjælpsom. Weee - puds lige min glorie - nej, det har jeg så allerede selv gjort, så den skinner nu mere end selveste solen.
Og så er der Den Københavnske Storkunde-Repræsentant, som I jo efterhånden ikke gider høre mere om, fordi der ikke sker noget rigtig action efter stadigvæk kun den første date. Men det gør der så lidt alligevel, synes jeg. I hvert fald på det mentale plan. Jeg synes, den tid vi har brugt på mange sms'er og et par timelange telefonsamtaler om alt og intet har været rigtig hyggelig og givende på et plan, hvor jeg nu med sikkerhed kan sige, at jeg virkelig har lyst til at se ham igen, og at det virker som om, at vi er meget på bølgelængde. I hvert fald har han udvist en interesse og en tålmodighed, som jeg synes er virkelig flot. Jeg er stadigvæk temmelig imponeret over, at han sendte mig enfin lille gave, og at han virkelig gør så meget for at få min opmærksomhed - vel vidende, at vi bor i hver vores landsdel, og at man ikke bare kan smutte forbi hinanden spontant. Men han gør mig glad i min dagligdag, selvom det hele som sagt stadigvæk er temmelig teoretisk. Til gengæld har vi nu aftalt, hvornår jeg tager over og besøger ham - i et par dage, lader det til. Når allerførste date varede i 8 timer, så kan anden date jo ikke vare i kortere tid.
Sidst, men ikke mindst, skal det da absolut også nævnes, at jeg har fået en blogaward, som man kan seher, hvor hun selv takker for sin egen. Eller det er jo en stafet, og jeg har en fornemmelse af, at alle får den på et eller andet tidspunkt, medmindre man gemmer sig godt og grundigt. Men ikke desto mindre, så er jeg da rigtig glad for de pæne ord, der fulgte med fra giveren, Little Miss Phoenix. Jeg blev rigtig glad for at høre, at jeg kan fornøje nogen. Af hjertet tak.
De 'stafet-opgaver', der følger med til min blogaward, skal jeg også nok vende tilbage til og få gennemført på et tidspunkt - det lover jeg.
Ja, det er altså ikke, fordi jeg er flygtet fra min blog uden at sige farvel. Og jeg holder heller ikke sommerlukket endnu, for jeg er desværre ikke blevet beriget med min sommerferie endnu.
Men som bekendt er det møgvarmt hele tiden - både på kontoret og herhjemme - så når man både koger om dagen og om aftenen, så springer ordene desværre ikke bare ud af sig selv.
Jeg har da ellers oplevet mange småting, der kunne kommenteres her. Og set mange små sjove syn på min vej. Og f.eks. haft anledning til at huse en frygtelig omgang tømmermænd igår, hvor jeg ellers i sidste uge troede, at jeg kunne få lavet et af de lange søndagsindlæg med masser af analyserende tanker. Men næ nej, sådan skulle det ikke gå, for jeg måtte ligge brak midt i den kvælende sommerhede og mindes en nat med hovedet i tønden, hvor jeg bl.a. genså en ellers dejlig flaske Chardonnay og de altid fabulous Strawberry Daiquiries på en helt utrolig uspændende måde. Faktisk på en måde, som jeg slet ikke har lyst til at beskrive på min ellers så 'pæne' blog, men her i sommerferien er der nok ikke så mange, der gider læse med alligevel, og så kan jeg jo godt fortælle de forhåbentlig meget få ej ferieramte læsere, at jeg blev nødt til at spule hele toilettet med bruseren, eftersom kaskader af den sidst konsumerede jordbærdrink ikke just landede så nydeligt, hvor den burde...! Jeg tænkte lidt over, at det nok ca. var sådan, det ville have set ud i havneområdet, hvis de virkelig havde haft smidt en lille bombe ned i Vejle-hvalens åndehul for at aflive den hurtigt, som der på et tidspunkt havde været diskussion om.
Nogen gange undrer det mig, at jeg stadigvæk synes, at Strawberry Daiquiries er så fantastiske, når jeg faktisk altid ender med at gense dem på denne højst ubekvemme og meget lidt eksklusive måde... For mange år siden, da Absolut Vodka kom ud med deres solbærversion, Kurant, der fandt jeg også ud af, at det snyder helvedes meget, eftersom det er en fin og farveløs substans, når man indtager det, men når det kommer op igen, så tror man, at man er ved at kaste sine indvolde op, for så har det pludselig fået den farve, som sådan nogen solbærs safter nu engang har... Vild magi. Men det stads har jeg da formået at holde mig væk fra siden.
Enough said. Jeg overlevede en hel dags voldsomme tømmermænd. Jeg overlevede for at gå på arbejde endnu en uge i en mennesketom virksomhed, hvor man så kan sidde i heden og drømme om den ferie, som alle andre har været på i flere uger. Men så ligger min ferie til gengæld sådan, så jeg kommer tilbage midt i, at alting er på fuldt drøn igen, så man bliver kastet ind i det vilde kaos fra Dag 1 - og ikke har mulighed for at synke sine oplevelser, før man igen er igang med en arbejdsuge med overarbejde.
Og så synes jeg i øvrigt, det er lidt snyd, at folkeskolelærere, gymnasielærere og andre undervisere har mere end de 3 ugers sommerferie, som vi i de private virksomheder har. Jeg er fuldstændig ligeglad med, at de siger, at de også skal lave elevplaner om aftenen og snakke med forældre, der ringer og spørger, hvad eleverne har for, eller hvorfor deres forkælede møgunge ikke fik en højere karakter i seneste prøve. De ansatte i undervisningsverdenen HAR altså flere ferier og arbejder mindre i sidste ende. Vi andre arbejder også hjemme om aftenen i perioder og skal også til tider undervise/instruere folk i, hvordan ting skal gøres, og vores tid er også knap i det daglige og med deadlines, som vi ikke selv har sat. Men vi har stadigvæk kun 3 ugers sommerferie og er ikke nødvendigvis garanteret en efterårsferie eller en vinterferie, bare fordi kalenderen siger, at det er ferietid. Og så har jeg ovenikøbet erfaret, at de offentligt ansatte nu også har fået adgang til de organiserede rabatordninger, der ellers var en del af den fryns, man havde som privat ansat i store virksomheder - hmf. Og så klager de over, at de har for få kaffepauser...
Ja, der er så meget, der er uretfærdigt, men heldigvis så er der nu kun 4 arbejdsdage tilbage til min ferie. Og Den Københavnske Storkunde-Repræsentant er stadigvæk sød og venter stadigvæk tålmodigt på, at jeg får tid til at tage over og besøge ham i starten af august. Nu er det 5 uger siden vores date i Odense, og flirten lever tilsyneladende endnu. Han synes nemlig stadigvæk, at jeg er smuk og spændende. Nok meget godt, at jeg ikke har fortalt ham detaljer om Det Store Røde Brækshow ude på mit badeværelse lørdag nat...
Jeg elsker alle fødevareprodukter, der er specialfremstillet i mini-udgaver - jeg nævner i flæng:
Mini skildpadder
Mini isvafler og f.eks. Magnum is i mini udgaver
Polet lakridser i mini Gajol-udgave
Lemon squares, der vel nærmest er citron halvmåner i mini udgaver til café latte generationen
og idag har jeg fundet MINI KAMMERJUNKERE. Meget fin produktudvikling af et produkt, der ellers ikke er meget nyskabning i - man kan jo ikke forestille sig kammerjunkere med andre smagsvarianter.
Gennem det seneste døgn er der sket forfærdelig mange hyggelige og spændende ting. Det har nærmest været et helt døgn med den ene optur efter den anden. (Bortset fra arbejdet, der foregår lidt i slow motion for tiden pga varmen og feriestilheden rundt omkring på gangene.)
Ligenu er jeg sjovt nok på een gang både enormt træt og enormt overgearet og orker ikke at beskrive alle opturene i detaljer, men vil blot nævne dagens største overraskelse: Dagens post.
I postkassen lå der 3 ting:
En pakke med minestøvsugerposer (ser helt rigtige ud - hurra)
Et brev fra ejendomsadministrationen
En mystisk flad æske
Brevet fra ejendomsadministrationen indeholdte en besked om, at jeg ville få ca. 1200 kr tilbage i forudbetalt á conto ang. varme og havde haft et overforbrug på hele 20,49 kr i vand. Dejligt brev.
Men så var der den mystiske flade æske, der viste sig at være fra 'Den Københavnske Storkunde-Repræsentant'... Og kan vel nærmest kategoriseres som fanpost...?
Manden har søgt på mit uhemmelige telefonnummer og har fundet min adresse. Været på posthuset for at købe en lille æske og betale for porto. Og har fyldt 4 små indkøbte poser M&M's i æsken, samt håndskrevet et postkort med teksten:
Hey smukke Intet siger 'Merci, fordi du er til', som en gang M&M's. Håber virkelig, at vi snart kan mødes igen.
Ej, hvor er det bare sødt af ham! Jeg blev helt rørt ind i mit hjerte og meget glad. En lille pakke til mig - med noget, jeg ikke selv har bestilt og betalt for. Tilsendt af en voksen mand, der kun har set mig een eneste gang, men til gengæld i 8 timer i en fremmed by. Det er lige før, jeg ikke helt tror på, at det er rigtigt, men jeg har spist den ene pose, og de virkede meget ægte :-)
Som jeg har omtaltfør, så er jeg ikke den store tal-haj - faktisk så tror jeg, at jeg er lidt talblind. Når jeg en sjælden gang modtager et oldschool giroindbetalingskort, som jeg skal betale over netbank, så bliver jeg altid nødt til at gribe til kuglepennen og sætte nogen lodrette streger ved hvert 2. tal for bedre at kunne se, hvad der står, når de 15 tal skal tastes ind. Eller det har nok mere med mit dårlige syn at gøre? I hvert fald er det da noget nemmere at få tastet tallene fra Dankortet ind, når man køber noget via nettet, eftersom de 16 tal er adskilt efter hvert 4. tal.
Lister af tal er jeg heller ikke så vild med, men prøver at leve lykkeligt med dem, eftersom der i mit job indgår masser af Excel-ark og tal og bogstaver i endeløse rækker og kolonner. Jeg bliver altid såååå søvniiiiig, når der skal oprettes/tjekkes/tilpasses noget i Excel. Så sidder man der og scroller til siden og ned og op - og ned igen - og op igen - og igen fra den ene side til den anden - og prøver at finde frem til fejl og mangler og/eller løse diverse fejl og mangler. Faktisk så tror jeg, at man med fordel kunne benytte sig af at visualisere et Excel-ark, hvis man har svært ved at sove - og så tælle Excel-celler i stedet for får - vandret: A1, B1, C1... og så bliver det jo allerede sjovere og mere udfordrende ved Z1, hvor man dernæst springer over til AA1, AB1...
Under den store rengøringssucces mandag aften skiftede jeg støvsugerpose lige inden den store kamp mod de store hårmængder på gulvet og konstaterede, at jeg tog den sidste støvsugerpose fra æsken. Her til aften besluttede jeg mig så for at bestille en ny æske støvsugerposer for at have nogen på lager. Jeg er åbenbart ret længe om at bruge 5 støvsugerposer, så jeg havde lykkeligt glemt alt om køb af dem, men kunne blot huske, at jeg sidste gang bestilte nogen på nettet, da der findes netbutikker, der åbenbart udelukkende specialiserer sig i den slags. Så jeg hentede den gamle æske og slog op på den pågældende hjemmeside.
Men køb af støvsugerposer skal man åbenbart ikke spøge med - heller ikke selvom man allerede har en gammel æske, hvor der tydeligt står angivet i et hjørne, at man skal gå efter koden BS7 - og heller ikke selvom man kan se, at der på forsiden af ens støvsuger står, at modellen hedder Siemens Super 711. Øv, hvor findes der bare mange slags støvsugerposer - og man kan jo ikke gå efter udseende og vælge sig frem til nogen, der ligner dem, som man allerede har i forvejen, for de ligner hinanden allesammen. Så jeg blev tvunget til at sammenligne tal i lister, hvor jeg måtte kigge frem og tilbage på den gamle æske og i listerne for at finde nogen, der lignede lidt. For der stod jo hverken BS7 eller Super 711 i nogen af posebeskrivelserne, selvom det virkede som det mest oplagte at gå efter - se selv her:
Siemens Type D E F G H Støvsugerposer - Super E/S/XS/XXS/M/XL Passer til: SIEMENS: Super E/S/XS/XXS/M/XL, Dino Modern Art Silver Classic Silver Soft Rapid VS10000 til VS10999 VS50000 til VS59999 VS60000 til VS69999 VS62A99 VS63A01 til VS63A06 VS63A08 til VS63A09 VS70000, VS71999 VS70A00 til VS79A99 VS700B00 til VS79B99 VS32A00 til VS33A99 VS32B00, VS33B99 VS42A00 til VS44A99 VS42B00 til VS44B99 VS50A00 til VS59A99 VS50B00 til VS59B99 VS50C00 til VS59C99 VC50D00 til VS50D99 VS 50E00 til VS 50E99 VS 50KA000 til VS 50KA999 VS63A00 VS50C00 til VS59C99 VS 50D00 til VS 50D99 VS 50E00 til VS50E99 VS 50KA000 til VS 50KA999 VS63A00 til VS63A99 VS70C00 til VS79C99 VS70D00 til VS79D99 VS70D00 til VS79D99 VS90A00 til VS99A99 VS04G0000 til VC 04G9999 VS 06G0000 til 06G9999 VS06 SYNCROPOWER VC 07G0000 til VS07G9999 VS92A2000 VSZ4000 til VSZ4999 VZ51 AEG til VZ G 43/44
VS + noget? Det står der altså ikke nogen steder på støvsugeren. Men overskriften på dette produkt passede til overskriften på den gamle æske med støvsugerposer, så jeg tog chancen og bestilte dem - omend med nogen skepsis ang. udfaldet.
... jeg en helt almindelig mandag aften pludselig føler en voldsom og overskudsagtig trang til at gøre hovedrent på badeværelset kl. 20.30-22.30.... Komplet med støvsugning, kalkfjerning, toiletskrubning, fliseafvaskning, persienneaftørring, gulvvask, afløbsrens, spejlpudsning, oprydning/opfyldning i produkter, håndklædeskift og badeforhængsskift!
Eller den store rengøringsiver skyldes så, at jeg har været lidt for doven og haft lidt for travlt med at hygge mig og have aftaler udenfor hjemmet den seneste uge (det er også alt det der Sct. Hans og fodboldhygge hele tiden), plus været på miniferie hele weekenden, så rengøringslisten var blevet temmelig lang og deadline overskredet i væsentlig grad.
Men i hvert fald følte jeg mig helt ekstremt voksen, da jeg først støvsugede badeværelsesgulvet for lange, tykke, løse hår. Og dernæst rensede afløbet i brusenichen for store klumper af lange, tykke, løse hår, der nærmest lignede (og lugtede som) en familie af døde rotter. For tilsidst at rense afløbet i vasken for lange, tykke, løse hår. Føj, føj, føj... Det er altså ikke pigearbejde, synes jeg... Det er godt nok en stor glæde hver dag, at have langt hår, men når man skal rydde op ang. noget, man overhovedet ikke er herre over selv, fordi man åbenbart altid er i 'fældningsperiode', så tuder man ret meget indeni, mens det står på.
Det blev også en lidt komisk affære, fordi jeg hørte musik på min dejlige badeværelsesradio, og de valgte så at spille min hadesang midt i det hele, og jeg kunne ikke rigtigt blive enig med mig selv, om aggressionen kunne bruges fornuftigt til at skabe endnu mere knofedt under rengøringen, eller om det fik mig til at få endnu mere ondt af mig selv.
Men nu er der rent og dejligt - og jeg kan nyde et hårklumpefrit badeværelsesmiljø i morgen tidlig - lige indtil jeg begynder hårvask, hårbørstning og hårtørring påny...
Efter min date i Odense med Den Københavnske Storkunde-Repræsentant for to uger siden, så har jeg gået i lang tid og spekuleret over, hvad jeg nu skulle gøre ved det. Det er jo et faktum, at daten gik helt utrolig godt og var måske aktivitetsmæssigt den bedste 'first date', jeg nogensinde har været på.
Jeg har som tidligere nævnt haft min del af underlige dates, som selvfølgelig bagefter er rigtig sjove/gode/triste historier at mindes set i lyset af de efterfølgende omstændigheder. F.eks. 'stjal' jeg engang en fyr ud fra en venindes MSN - for mange år siden, hvor jeg overnattede hos veninden og ikke kunne sove, så jeg lånte hendes computer, der startede MSN op automatisk, hvorefter ham fyren begyndte at skrive. Jeg fortalte så med det samme, at jeg ikke var veninden, men vi skrev så sammen i mange timer den nat, hvorefter vi efterfølgende bevarede kontakten og var på små dates hos hinanden. Hjemme hos ham var jeg dødforkølet og drak en kop te, mens jeg 'beundrede' hans meget store samling af Sci Fi-litteratur. Hjemme hos mig serverede jeg frokost, og så spillede vi Backgammon. Vi spillede 3 spil, som jeg vandt alle 3, hvorefter han blev rasende og forlod mig og daten i vrede, som den utrolig dårlige taber, han åbenbart var. Men det var et rigtig skidt tidspunkt for mig at begynde at lære nogen at kende, for jeg var midt i en eksamensperiode, hvor jeg her flere år efter har tænkt, at jeg både var stresset og deprimeret uden rigtigt at vide det. Så derfor blev jeg åbenbart så påvirket af hele situationen med ham, at jeg gav mig til at skrive et 4 A4-siders langt brev med alle mulige ting, jeg nu overhovedet ikke kan huske, hvad var. Bortset fra, at jeg blev meget fornærmet over, at han forlod mig på den måde. Jeg kan faktisk overhovedet ikke huske, om det var håndskrevet, eller skrevet på computer og derefter slettet - bare at det fyldte 4 lange sider. Og selvfølgelig skulle jeg ikke have sendt ham det brev - men det gjorde jeg... Jeg fik et meget kort ikke-svar tilbage, og derefter fulgte et mindre trekantsdrama mellem mig, veninden og ham. Og så endte det med, at jeg heldigvis beholdte veninden, men at vi begge stoppede al kommunikation med ham. Og efterfølgende kan man kun sukke lidt opgivende over den hændelse, som helt sikkert påvirkede mig mere end ham. Men jeg har også en helt underlig evne til at huske alle navne og mange andre detaljer på de drenge/fyre/mænd, der har passeret gennem mit liv - selv ganske flygtige bekendtskaber kan jeg genkalde fulde navne på. Det er f.eks. lidt skræmmende, at jeg kan sidde og komme i tanke om navnet på en fyr, jeg har kysset med i byen i gymnasietiden, hvor jeg faktisk også var fuld, og det var kun et godnatkys, hvor der godt nok blev udvekslet telefonnumre, men jeg så ham aldrig igen derefter.
Nå, tilbage til nutiden. Det er nu 2 uger siden, at jeg mødte Storkunde-Repræsentanten, og vi har stadigvæk kontakt. Et par dage efter fik vi jo sms'et lidt frem og tilbage om, hvorfor der ikke skete noget som helst fysisk på daten, når det nu var så lang og hyggelig en date i dejlige omgivelser. Og vi er kommet frem til, at vi bare ikke kunne læse hinanden, og det sker jo ofte, når man kun har været sammen i kort tid. Og der var helt sikkert ikke i forvejen lagt op til, at daten skulle være andet end et møde mellem to mennesker, der godt kunne tænke sig at se hinanden lidt an. Men vores kontakt er som sagt ikke fadet ud og er blevet ved med at være der. Vi har dels skrevet personligt til hinanden, men i og med, at han jo er kunde hos os, så har vi også skrevet og talt sammen om faglige ting omkring det produkt, som hans firma aftager hos os. Ind imellem tænker jeg, at han er utrolig heldig sådan at få gratis og meget personlig rådgivning omkring produktet, men eftersom han er meget flink og ordentlig, så ved jeg, at han ikke udnytter mig på det område. Der har dog været et enkelt tilfælde, hvor jeg ikke ville svare ham, og henviste ham til hans rigtige kontaktperson hos os, så det er alligevel lidt en sjov balancegang mellem arbejde og fornøjelse. Og det er også det, der gør bekendtskabet sjovt.
Men jeg er så flere gange blevet enig med mig selv om, at jeg på et tidspunkt vil tage til Kbh og besøge ham. Men har alligevel ikke rigtigt sat et kryds i kalenderen endnu. Jeg skal en masse ting i den næste måneds tid, hvor det også går hen og bliver juli og travl sommerferietid med rejseplaner og diverse. Til gengæld virker det til, at han har masser af tid, har ikke planlagt sin ferie endnu og har oven i købet sagt, at han vil gøre plads til mig i kalenderen, hvis jeg beslutter mig for at dukke op. I det hele taget virker han enormt interesseret i mig, er helt igennem flink og meget nede på jorden og virker som 'et godt bekendtskab'. Vi har jo i hvert fald bevist, at vi sagtens kan få 8 timer til at gå med at hygge os sammen og stort set ikke lave andet end at slappe af og samtale. Jeg burde vel bare slå til med det samme. Eller?
Men jeg er bare alligevel ikke helt overbevist. Det er dyrt, tidskrævende og besværligt at have et 'bekendtskab' i Kbh, når man bor i Århus. Det ved jeg, fordi jeg faktisk har prøvet det flere gange. Jeg har jo forlængst opdaget, at der ikke er flere single-mænd på min alder i Århus-området - i hvert fald ikke nogen, der er ledige, ikke er desperate efter hus på landet efter meget kort tid og/eller ikke er utrolig besværlige i længden. Og så har jeg aldrig været bange for den udfordring, der ligger i, at man ikke bor i samme by. Geografi er sgu en dårlig undskyldning for ikke at udforske en mulighed, synes jeg. Faktisk synes jeg, det er sjovere og rarere at møde nogen fra en anden by, end ens egen. Fordi, hvis det pludselig går hen og bliver underligt og ubehageligt, og man stopper med at se hinanden, så møder man ikke vedkommende helt uforvarende en lørdag formiddag, hvor man er ude og købe ind i gummistøvler og ikke har taget sit bedste ansigt på, og så slipper man også for at møde vedkommende i byen, mens han måske står og bager på et eller andet nyt fruentimmer. Eller man måske selv gør - altså ikke på et fruentimmer - oh you get the point.
Men geografisk udfordrende forhold tager selvfølgelig spontaniteten af et bekendtskab i og med, at man ikke kan ses i hverdagen pga arbejde, og at man skal være lige gode om at rydde kalenderen for hinanden, så man rent faktisk kan ses engang imellem.
Storkunde-Repræsentanten og jeg passer rigtig godt sammen mht. at ingen af os har lyst til at klæbe sammen som en stor klump tyggegummi. Vi har begge behov for store mængder alenetid og kan på nuværende tidspunkt ikke forestille os at bo sammen med en anden, fordi vi begge har været alene-boende i mange år. Desuden synes jeg også, det er dejligt at møde en, som man kan snakke fagligt sammen med - det har jeg faktisk aldrig prøvet før med nogen, jeg har datet eller været kærester med. Og så er der mange andre mindre områder, hvor jeg synes, vi passer sammen.
Men, der er flere men'er. Måske skyldes det hans voksne fremtoning. Normalt har jeg det med at falde for drengerøvene. Dem, der ikke har kappet navlestrengen til deres mor, hvor mors mening og kalender kommer i første række. Eller dem, der savner en substitut for deres mor, og bare venter på, at der kommer nogen og laver ordenligt mad og på andre måder gør mor-agtige ting for dem. Og de ting er jo bagsiden af medaljen, men drengerøvene er jo så charmerende og underholdende - for de forstår at holde kvinder glade og vil gøre alt for, at man ikke bliver sur. Især drengerøve med søstre er godt opdraget til at 'holde pigerne glade og tilfredse' ved hjælp af drenget charme og en god portion humor og gøgl.
Men Storkunde-Repræsentanten er ikke en drengerøv - han er en voksen mand på 39, der hviler meget i sig selv og har et godt hjerte - og begyndende skaldethed på issen - og måske også lidt begyndende topmave. Jeg ved simpelthen ikke, om jeg tænder på ham fysisk. Hvilket jo også er lidt det, der er problemet i forhold til, at jeg ikke bare springer på det næste tog i næste weekend. For gider man bruge mange penge og en hel weekend på at finde ud af, at man simpelthen ikke tænder fysisk på ham, fordi der er for lidt drengerøv over ham, fordi han er for voksen? Men på nuværende tidspunkt kan jeg jo ikke vide, om han kysser fantastisk, om han nusser fantastisk på ryggen, eller om han bare i det hele taget gør fantastiske ting ved mig. Jeg er ikke så høj, og jeg ligner i det hele taget ikke den alder, jeg har. Jeg bliver altid tippet minimum 5 år yngre, end jeg er, og derfor har jeg stort set altid været sammen med yngre fyre - på min egen alder eller under. Den voksne, seriøse og modne mand er helt klart et uudforsket kapitel for mig. Faktisk tror jeg lidt, at ham her kunne være den, som min mor ville synes, jeg burde satse på. En voksen mand, der har styr på sit job og sit liv. Men måske er han for kedelig til mig i længden?
Så nu befinder jeg mig igen i et af de dilemmaer, som jeg ofte har: Skal jeg afslutte sagen, eller skal jeg gå lidt ikke-helhjertet ind i sagen og se, hvad der sker. Det er igen mig, der har serve-retten. Modstanderen venter lige derovre - skal jeg opgive og sige, at jeg ikke er interesseret i denne kamp, inden den er gået helt igang, og så finde en ny kamp, eller skal jeg gøre mig en anstrengelse i den nuværende kamp og se, hvor bolden lander?
... når man synes, det er lidt hyggeligt, at der pludselig er en lille eddderkop, der vælger at fire sig ned fra loftet i dens silketråd og lande på sofaens ryg ved siden af mig?
Igår var det ydermere hyggeligt, da en anden (går jeg ud fra) firede sig ned lige oven i mit strygebræt, mens jeg stod og strøg.
Jeg har aldrig været bange for edderkopper, selvom jeg måske til tider har været lidt mere skeptisk overfor dem, end jeg er nu. De må gerne komme og gå, som det passer dem, og jeg gør dem ingenting. Men jeg synes, det er ulækkert, når de efterlader rester af halvspiste fluer i deres spind. Men det lader heldigvis ikke til, at det er sæson for den slags nu.
Jeg hader josom bekendt Sys Bjerre - og jeg hader hendes seneste nummer. Og det kan jeg så gøre i fred og fordragelighed, bortset fra, at andre blogger-kolleger straks begynder at hylde hende andre steder, så snart man vender ryggen til.... Argh...
Men ved I hvad? Nu er der jo det ved det, at jeg virkelig er meget glad for alt, hvad der bliver serveret af Nik og Jay. Og som jeg tidligere har beskrevet og også senere har tænkt mig at beskrive, så er det virkelig en stor fest at være til deres koncerter.
MEN her til aften har de så åbenbart lige sluppet den her løs med kærlig hilsen til deres fans - og nu er det simpelthen lige før, at jeg begynder at tude af arrigskab og frustration over at holde med nogen, der kan finde på at blande en fest med noget så stygt, som en lille grim tøs med en ækel stemme - SNØFT!
Please, oh please, vil I ikke godt holde hende væk fra jeres koncerter i al evighed???
Nu tror jeg, at jeg vil læse noget faglitteratur, så jeg kan komme lidt ned på jorden igen efter det chok... :-(
... jeg næsten ikke har sovet i nat pga noget med jobbet, som jeg bekymrede mig om, men som så alligevel gik i orden tilsidst, hvilket giver ny gejst og glæde
... det har været en god dag med hyggelig stemning og et meget roligt arbejdsmiljø - jævnfør fodboldkamp og dertil hørende masseudvandring omkring kl. 12.30, fra en virksomhed, der normalt summer af liv
... jeg har fået vasket tøj i weekenden og dermed ikke behøver bekymre mig om vasketøj resten af ugen
... jeg har været oppe og handle og så en lille flok Roligans, der gik slukørede rundt - det var selvfølgelig sørgeligt med den tabte kamp, men de der triste Roligans så nu så søde ud, så jeg ikke kunne lade være med at smile
... fuglene kvidrer solen ned ude i baghaven og endnu en mandag er gået - men den blev alligevel meget anderledes end de fleste mandage, så det er da værd at huske på lidt endnu... :-)
Efter en aktivitetsfyldt arbejdsuge nyder jeg min fredag aften i fulde drag. Jeg nyder, at jeg ikke skal tidligt op og på arbejde i morgen - og nyder, at jeg kan sidde i fred og ro og surfe lidt formålsløst rundt og passe mig selv, uden at skulle tage stilling til noget som helst.
I aften skal jeg ikke være noget for andre - jeg har jo hverken mand eller børn at tage mig af, så jeg kan gøre præcis, som jeg har lyst til. Jeg kan surfe uden at skulle bekymre mig over, at jeg kommer for sent i seng, spise chips og smaske lidt med vilje, slå en fredagsprut uden at tænke på at velopdragne prinsesser aldrig prutter, og jeg kan bruge tid på at fundere lidt over ugens samlede indhold - eller måske mangel på samme.
Men det bedste ved en fredag aften alene er, at der er tid og ro til at sidde og lægge planer for de kommende dage, hvor jeg skal have ordnet ting, der ikke blev gjort i ugens løb - og ikke mindst kan jeg lægge planer for aktiviteter med folk, jeg ikke har set i et stykke tid. Fredage er så sjældne, og jeg venter ofte længselsfuldt på dem, selvom jeg egentlig godt kan li de udfordringer, som hverdagen giver mig.
Nogle gange kan jeg faktisk godt vågne op i et lidt anderledes lunefuldt lørdagshumør, end jeg have regnet med - men i aften føler jeg min fantastiske forventningsfulde fredag.
Ja ja - kom I bare nærmere. Nu ikke så generte - kom nu tættere på... Det er nemlig åbenbart lige her, det sker!
Mit indlæg om mine genvordigheder med at blive lukket ind i de matematisk intelligentes dating-portal har affødt en mindre Google-storm på indlægget pga. overskriften. Af folk som åbenbart har problemer med alle mulige synsforstyrrelser i øjnene. Og det har gjort det pågældende indlæg til mit allermest læste nogensinde. Der er simpelthen ikke gået en eneste dag siden indlægget blev postet, uden at en ny person med øjenproblemer har været igang med Googleren.
Det skuffer mig alligevel lidt, at jeg har krænget min ærlige sjæl ud i diverse meget personlige og forholdsvise detaljerede historier, og så løber et indlæg med et simpelt sygdomssymptom med førstepladsen indenfor 'mest enkeltstående læste indlæg'. (Eller den statistik er nok ikke helt korrekt alligevel, da ens aller-allermest læste indlæg vel er det, der ligger forrest den dag, hvor allerflest har klikket sig ind på bloggen, hvis det dags-tal overstiger det antal af læsere på det enkeltstående indlæg.)
Men hvorom alting er, så er der indtil videre 37 personer, der har haft helt samme slags problemer med øjnene og har ramt min blog i forbindelse med den sag - så i virkeligheden burde jeg vel ikke klage, eftersom det er 37 ekstra læsere, der ikke ville have læst noget som helst hos mig, hvis det ikke lige har været fordi, de ikke gad at klikke sig ind på de dertil indrettede sygdomshjemmesider.
(Men er der så nogen af jer 37 tilbage som 'almindelige' læsere?) :-)
Puha, det har været en lang og hård weekend på det aftalemæssige område - og jeg har det sådan set meget fint med, at det har regnet hele dagen idag, for så har det været muligt at komme lidt ned i gear. Der er nu ikke noget så dejligt som at sidde indenfor og høre regnen sile ned udenfor. Jeg er lidt fan af regnvejr - altså så længe jeg ikke sidder på cyklen og lige har tørret hår og lige har lagt make up, for så at blive gennemblødt og helt ussel at se på, inden man nærmest kun når kvart på job. Men det skete heldigvis ikke idag.
Fredag arbejdede jeg længe, fordi jeg fik temmelig travlt på jobbet på et rigtig mærkeligt tidspunkt. Og lige bagefter havde jeg en spise-shoppedate med en veninde, eftersom der var åbent i alle butikker i Midtbyen til kl. 24. Det er sgu et godt koncept - jeg siger til Helvede med Lukkeloven og lad os kunne shoppe til kl. i hvert fald 22 hver den første fredag i måneden. Og ps - inden nogen brokker sig og bliver forargede, så vil jeg bare lige sige, at jeg skam så rigeligt har taget MIN tørn indenfor detailhandel og sene åbningstider, da jeg var studerende, så man skal ikke komme og sige, at det er synd for personalet - det er jo ikke de samme, der står der sent på hverdage og i weekenderne, som dem, der står der mellem 9 og 17. Det er selvfølgelig noget andet i dagligvarebutikkerne, hvor de små butikschefer knokler deres egne bagdele i laser fra tidligt til sent. Men det er nu dejligt med de mere fleksible åbningstider.
Lørdag var jeg jo i Odense på den helt store og lange date med Den Københavnske Storkunde-Repræsentant. Jeg forlod mit hjem kl 12.00 og var hjemme igen 12 timer efter igen, kl. 24. Selve daten varede fra kl. 14 til kl 22 - og vi var jo usædvanligt heldige med vejret, så alt foregik udendørs i hele datens varighed. (Ja altså heldigvis med undtagelse af toiletbesøg :-)) Så vi fik travet hele byen igennem, nød solens stråler i en park, snakkede en masse, spiste udendørs på restaurant, travede mere rundt ved park, skov og å, og tilsidst spiste vi is og så solen gå ned, før vi tog toget i hver vores retning - han mod øst og jeg mod vest.
Det var nu rigtig dejligt og en smule zen-agtigt at ligge og slikke sol i en park med en fremmed mand, som man er på blind date med. Man kan i hvert fald sige, at vi kom meget hurtigt over det akavede og bogstavelig talt helt ned på jorden sammen, da vi smed os på græsset og lå og snakkede sammen ved siden af hinanden midt i den odenseanske herlighed. Pauserne i samtalerne virker heller ikke så underlige, når man ligger der og bliver døsig af solens stråler og ikke føler, at man skal holde samtalen kørende med 100 km/t. Og vi blev hurtigt enige om, at det var dejligt at kunne være sammen og nyde nuet stille og roligt og have hele dagen foran os til det.
De fysiske rammer på daten var som sagt perfekte, og jeg kan stærkt anbefale Odense som dating-by. Der er det hele indenfor kort afstand - byliv med caféer og restauranter, parker, sjove små gamle gader og flot vandkunst ved åen og skoven.
Søndag havde jeg igen en venindeaftale, hvor vi spiste frokost på en café ved åen, og der blev sladret i den helt store stil og rundet af med mere shopping - eller i hvert fald varebeskuelse, for der var ingen af os, der købte noget. Så nu også tak for søndagsåbent den første søndag i hver måned :-)
Søndag aften var jeg helt rundt på gulvet og kunne tydeligt mærke, at jeg måske havde fået lige lovlig mange aktiviteter presset ind i weekenden - og knap så meget tid til at få slappet af og bearbejdet de mange indtryk.
Tankerne om min lange date er selvfølgelig mange her efterfølgende - og alting er blevet vendt og drejet i min hjerne. Det hele gik jo rigtig rigtig godt, hvilket datens langstrakte varighed jo også indikerer, men det virkede alt i alt meget kammeratligt, selvom beskrivelsen af det hele virker meget romantisk, men det blev aldrig fysisk på nogen måde. Jeg havde hele tiden The City Girls nylige indlæg i tankerne om, hvornår man mon er kysbar - om det mon er på 1., 2. eller 3. date - samt alle de der lister fra andre bloggere om, hvis der ikke sker noget efter så og så lang tid, så sker det aldrig, osv osv osv. Helt åndssvagt at sidde og tænke på andre bloggeres dates, midt imens man er på sin egen, ha ha. Og det var da trods alt ikke på nogen måde første gang, at jeg har været på en blind date med en.
Her til aften tog jeg så konfrontationen omkring emnet over sms, da der ikke efterfølgende havde været nogen tilbagemeldinger fra Kbh på noget tidspunkt af nogen slags, og det er nu engang bedst at spørge direkte, så man rent faktisk får noget at vide. Og det var selvfølgelig det typiske med, at man ikke helt kunne tyde den andens signaler. Om aftenen sad jeg f.eks. med et tørklæde/sjal over skuldrene og pakkede mig ind i det, og det blev tydet som om, at jeg ikke ville have fysisk kontakt - men sandheden var, at jeg faktisk frøs, fordi aftensolen ikke længere varmede og var igang med at gå ned. Og tilsidst havde jeg kastet mig ind i et hurtigt farvelknus og var spænet ned til toget uden antydning af at ville kysse farvel, hvilket jeg så også fik lidt kritik for. Men jeg hader sådan noget offentligt kysseri, når man står og skal med toget, og jeg gider altså ikke give nogen et premiere-kys på en offentlig banegård, 5 minutter inden jeg skal med toget, så det var da rigtigt, at jeg ikke virkede interesseret i et farvelkys. Men der havde da været andre og mere oplagte muligheder tidligere på dagen, synes jeg. Sådan er der så meget.
Så alt i alt en meget begivenhedsrig weekend med megen socialitet og stof til eftertanke.
Og jeg vil da 10 gange hellere høre Whitney synge moderat godt i forhold til hendes tidligere storhed, end høre Sys Bjerre synge om alle sine veninder... Jeg hader den virkelig - hader den, hader den, hader den - jeg vil næsten hellere spise en håndfuld hasselnødder og opleve en allergisk reaktion i mund, svælg og hals, end høre den om veninderne i dens fulde helhed igen. Nå, det er jo også min egen skyld - jeg kan jo bare lade være med at høre DR Boogieradio, som en anden teenager, og så høre P1, som de andre seriøse voksne mennesker over 30.
Tilbage til Whitney: Mit alltime favoritnummer med Whitney har en passage, som jeg håber, hun selv lytter til i disse for hende så trange tider:
[If I fail, if I succeed, at least I live as I believe, No matter what they take from me they can't take away my dignity...]
... eller nærmere specifikt min date med Den Københavnske Storkunde-Repræsentant - øh i morgen.
Igår aftes fik vi bekræftet mundtligt for hinanden i telefonen, at det kommer til at foregå, og idag har jeg købt en togbillet på Hvileplads, så jeg kan sidde i fred og ro og psyke mig selv op på vejen til Odense. Byen, som ingen af os kender rigtigt, andet end som byen, man kører igennem, når man skal fra Sjælland til Jylland og omvendt. (Eller jeg har været der et par gange før, og egentlig så sent som sidste efterår på en slags weekend-date med en af mine tidligere kærester og på daværende tidspunkt 'friend with some, but no particularly special benefits', hvor det virkelig gik op for mig, at jeg kedede mig i hans selskab - men det har jeg ingen planer om at fortælle ham hersens om.)
Nej, faktisk er jeg lidt vild med Odense, som jeg synes, er en hyggelig lille by, hvor folk virker så positive. Og så er der sproget. Det er nu så nuttet med den fynske dialekt. Og selv kæmpestore overtrænede brød med psykopat-tatoveringer virker som små Påskelam, når de åbner deres kæfte, og der kommer fynskhed ud.
Det bliver rigtig spændende med den her date, og jeg synes vores fælles historie indtil videre har været så forrygende mærkelig, at det kun kan blive godt herfra. Han virker meget positiv og jordnær og er nem at snakke med. Og virker ikke til at være skræmt væk af, at jeg snakker en del og springer rundt i emnerne hele tiden. Og hvis vi ikke kan finde på noget personligt at snakke om live, såfremt alle emner nu er udtømte pga. den hyggelige telefonsnak, der har været indtil nu, så kan vi jo altid snakke fagligt om vores firmaers indbyrdes afhængighedsforhold, som ingen af os heldigvis er ansvarlige for. Og hvis vi skal spise sammen, så kan jeg bruge mit firmas charge card og påføre det som 'kundepleje' på min afregning... Not.
Anyway, jeg glæder mig og ser frem til den personlige udfordring, som sådan noget altid er. Nu spiller jeg i hvert fald min chance og tager det, som det kommer. Så må vi se, om Odense bliver 'vores' by.
Det er gået op for mig de seneste par dage, at jeg ikke har tænkt så meget på at fremstille helt personlige blogindlæg. Og jeg er kommet frem til, at det er fordi, jeg har haft det meget 'almindeligt' i en uges tid. Ingen store ups eller downs. Eller måske var de koncerter forrige weekend alligevel så store ups, at de har kunnet holde min optur i mere end en uge efterfølgende?
Jeg har tilmed ikke haft specielt travlt på mit job i den forgange uge, hvor jeg har kunnet arbejde lidt mindre end normalt for at spare lidt på krudtet til de perioder, hvor det igen eksploderer. Der er ingen, der har irriteret mig synderligt i arbejdslivet eller i det offentlige rum. Og jeg har heller ikke tåget rundt og lavet dumheder i et godt stykke tid.
De to 'udfordringer', som åbenbart har groet en slags permanent elastik/tynd navlestreng til mig, og stadigvæk engang imellem fra tid til anden prøver at gøre opmærksom på sig selv, er prellet af på mig igennem det seneste, og jeg har ikke fået dårlig samvittighed over, at jeg ikke har givet dem min tid. Eller jeg fik alligevel lidt dårlig samvittighed igår, da jeg i en mail midt i arbejdstiden vrissede af 'Stalkerknægten' over, at han igen havde været inde og lure på min dating-profil, der lever sit helt eget stille liv for tiden - og det så viste sig, at det var staklens fødselsdag... Heldigvis har han en stor familie, som kan opmuntre ham, når jeg igen og igen afviser ham. Hvis bare de ville fortælle ham, at han ikke skal forsøge at kontakte nogen igen, der nu har afvist ham løbende i over et halvt år...!
Men faktisk skyldes min tilfredshed i denne uge nok også, at jeg har taget kontrollen over 'Den Københavnske Storkunde-Repræsentant', der jo på mærkværdig vis pludselig fik forenet mit privatliv med mit arbejdsliv - og så alligevel ikke helt alligevel. Vi har haft noget utrolig fornuftig kommunikation sidenhen, hvor vi har snakket om, at det var ret skidt, at det hele foregik så hurtigt. At han skulle til det møde så kort tid efter vores indledende snak, så vi ikke havde fået skabt en ordentlig fortrolighed, som kunne bruges lidt mere fornuftigt, end til, at vi bare kunne fornemme hinandens tilstedeværelse igennem en lukket kontordør. Han kunne jo bare være blevet i byen længe nok til, at jeg kunne have hilst på ham efter arbejdstids ophør - men så langt tænkte ingen af os - igen fordi det hele foregik på så kort tid og under så vanvittige omstændigheder. Men den tåbelige historie har selvfølgelig efterfølgende skabt en vis portion nysgerrighed hos os begge, og jeg har så vist mig fra min mest handlekraftige side og bad i weekenden om hans telefonnummer, så jeg kunne ringe ham op, og vi kunne udveksle lidt snak. Dernæst har jeg bevaret kontrollen ved at foreslå en helt legal date i den kommende weekend - midt i Det Neutrale Ingenmandsland for københavneren og århusianeren - Odense... Den idé er faldet i god jord, og nu må vi se, om fortsættelsen på dette drama bliver en realitet. Nu har jeg i hvert fald gjort noget for at sagen ikke bare henlægges på den støvede hylde i forglemmelsens kartotek... :-)
Af en eller anden årsag, så er min blog blevet helt utrolig musik-fokuseret, hvilket jeg slet ikke havde regnet med, da jeg besluttede at springe ud som blogger, men det er bare sådan, det er blevet - midt imellem rodebunken med indlæg om mit håbløse dating-liv.
I vinterhalvåret har jeg slet ikke været til nogen koncerter overhovedet - sandsynligvis fordi det (åbenbart) ikke er sæson om vinteren i forhold til den slags musik, jeg hører. Men nok også fordi jeg går virkelig meget i biografen om vinteren og ikke tænker så meget på at gå ud i byen, når det er koldt og besværligt med store vinterfrakker og -støvler i forhold til resten af påklædningen, osv. Men det har godt nok boomet på koncert-området for mig inden for den seneste måned fra d. 17. april frem til 23. maj, hvor jeg har talt sammen, at jeg har været til hele 6 fulde koncerter - 3 af dem indendørs og 3 udendørs. Og godt nok, så har det været fordelt over kun 3 datoer, da de første 2 var sammen, så en solo og så de 3 udendørs sammen, men det er stadigvæk meget på en måneds tid, synes jeg, når der har været en lang periode med ingenting af den slags.
En enkelt af de indendørs koncerter har jeg slet ikke beskrevet, da den var ret så anderledes for mig, og jeg har talt vidt og bredt om den rundt omkring, så af ren og skær skræk for ikke at forblive anonym, hvis den også blev beskrevet på denne blog, så blev den censureret - men den foregik samme aften, hvor der også var koncerten med Burhan G/Joey Moe, og det hele endte med det her indlæg.
Men nu er der heller ikke flere koncerter i sigte lige foreløbigt, da jeg som tidligere nævnt ikke er til 'rigtige' festivals - der er ellers nok af dem i sommerens løb rundt omkring til de øl- og teltglade. Men det har godt nok været rigtig sjovt her i foråret og har samtidig fungeret som en slags undskyldning for at få hevet et par veninder ud på nogen festlige byture og til oplevelser, der ikke kun er foregået i hinandens hjem eller på rolige caféer.
Her tilsidst kan jeg fortælle, at jeg har haft en del Google-søgnings-hits på de musikere, der har været nævnt her på bloggen, og her for halvanden uges tid siden kom der et svar fra en anonym (men sandsynligvis 'en af dem selv') til et spørgsmål, jeg tidligere har stillet for næsten 2 måneder siden. Det overraskede mig ret meget, da det var et forholdsvis gammelt indlæg med en gruppe, der ikke ligefrem blev kendt af den brede befolkning, men jeg blev rigtig glad for svaret - se det her.
Følgende to personer har jeg set live 2 gange hver for sig i den seneste måned, både indendørs og udendørs, hvor de begge har sunget deres fælles nummer alene, men jeg har desværre endnu ikke oplevet dem sammen live på nummeret - men videoen er nu også rigtig flot:
Når man er inde i en blog i Blogger, er der jo en funktion, der hedder 'Næste Blog', hvor man kan prøve lykken. Den trykkede jeg på en dag og fandt noget, som jeg synes er rigtig fint, og som jeg nu vil dele med jer - fordi indholdet er smukt og stilfuldt.
Det er ikke noget, der er sjovt på den sjove måde, det er heller ikke hjerteskærende kærlighedshistorier, eller politiske kommentarer, og sidst men ikke mindst så er det heller ikke fremvisning af mode eller babyer.
Men det er en blog tilhørende en professionel kvindelig fotograf, der specialiserer sig i dyrefotos. Og jeg er jo så glad for dyr, så jeg gerne donerer mine flaskepenge til dem... Eller - i hvert fald er jeg især glad for hunde i næsten alle afskygninger, og de hundeportrætter hun laver, de er så fulde af charme, så jeg hygger mig uendelig meget med at kigge på dem.
Og dette er hendes hjemmeside - her - tryk på 'Portfolio' for at kigge på hunde og katte i alle former. Hun er også glad for udsnit og billeder af kun haler. Der er også andre dyr - og børn, hvis det endelig skal være :-)
Bloggalicious er på een gang både småfjollet og stokkonservativ - og har derfor en modsætningsfyldt tilværelse med en travl og seriøs karriere i det private erhvervsliv, kombineret med et meget rodet privatliv...
